Fredsroser


		Fredsroser Aldrig Mere Krigs Fredsroser Aldrig Mere Krig			Tryk her for at se en liste med alle artikler i temaet.

OBS! Disse sider er gamle - se nu AldrigMereKrig.dk

Aldrig Mere Krig har givet Fredsrosen 2003 til FredsVagten på Christiansborg Slotsplads, fordi de hver dag siden den 19. oktober 2001 har markeret folkelig modstand mod krig.

Ulla Røder modtog Fredsrosen 2000 for sin aktion mod de britiske atomubåde..

Fredspris til tegneserie

Tegneren Carsten Graabæk har modtaget en "Fredsrose" for sin tegneserie "Statsministeren", der bringes i en lang række dagblade herhjemme og i udlandet.
"I sin tegneserie har Carsten Graabæk evnet at fremføre argumenter, der på trods af terror og modterror, helte og skurke, forsøger at putte lidt omtanke og besindighed ind i alt virvaret", lyder det i begrundelsen fra Aldrig Mere Krigs ordfører Geert Grønnegaard.

Fredspris til Serbien

De serbiske og kosovoalbanske fredsgrupper fungerer fortsat. På trods af forfølgelse fra Slobodan Milosovics regering og NATOs bomber er der aktiv krigsmodstand i Jugoslavien.
Aldrig Mere Krig hædrer denne civile modstand ved at uddele foreningens Fredsrose til organisationen "Kvinder i Sort", der har medlemmer på tværs af Balkans frontlinier. Læs mere her.

Aldrig Mere Krig har givet Fredsrosen til Dagbladet Arbejderen.

Aldrig Mere Krig har besluttet at give foreningens Fredsrose til Dagbladet Arbejderen.
Dagbladet Arbejderen har i det sidste års tid markeret en klar militærkritisk holdning. Ikke kun i avisens dækning af den aktuelle sikkerhedspolitiske debat, hvor den lille stab af journalister og medarbejdere også har tid til at grave historier frem, som ikke dækkes af de andre danske medier, men avisens militærkritiske holdning kommer desuden klart til udtryk i lederne.
Dagbladet Arbejderen har ofret meget spalteplads til det militærkritiske stofområde på et begrænset antal sider. Der er også blevet plads til stort set alle danske fredsbevægelsers nyheder og synspunkter i løbet af året. Samtidig ses en social indignation: man nedruster på det sociale område for at opruste på det militære.
I en tid, hvor pladsen i aviser generelt er sparsom for militærkritiske synspunkter er Dagbladet Arbejderen en Fredsrose i hverdagen.

Tidligere tildelinger af Aldrig Mere Krigs Fredsrose

Fredsrosen uddeles af Landsforeningen Aldrig Mere Krig, og gives som anerkendelse til en person eller gruppe, der konstruktivt har forsøgt at bevæge samfundet bort fra krig og voldsanvendelse. Fredsrosen er blandt andre givet til følgende:

1969
Fredsrose til 12-årig
- Den 12-årige Marianne Wangel fra Sorø, fik fredsrosen for sin personlige indsats for hjælpearbejdet i det krigsramte Biafra, der inspirerede Folkekirkens Nødhjælp til en ny landsindsamling.
  Denne anden uddeling af Fredsrosen blev foretaget af Midtsjællandsafdelingen af Aldrig Mere Krig, stod der i Dagbladeti Ringsted, 29/10-69.

1972
Havnearbejderne i Århus.
- For en boykot af amerikanske varer som protest mod Vietnamkrigen.

1981
Jan Øberg og Jørgen Dragsdahl.
- Jan Øberg for gennem en række analyser af dansk sikkerhedspolitik ikke mindst i "Myter om vor sikkerhed", at have bragt næring til en ellers hentæret dansk forsvarsdiskussion.
- Jørgen Dragsdal for at have bragt så mange i Danmark hidtil ukendte oplysninger frem om vor sikkerhedspolitik, at den traditionelle forsvarsdiskussion i landet derefter antog en mere saglig karakter.

1989
Det rådgivende arkitektfirma Rambøll & Hannemann.
- For at have en enestående holdning til ikke at påtage sig militære arbejdsopgaver.

1990
Jørgen Estrup.
- For i Folketinget som i pressen og offentligheden i øvrigt så kraftigt at tale fredens og nedrustningens sag.