Et netværk med vokseværk

Se indhold fra:
Fred & Frihed
    Ikkevold
  nr. 3 - 2003

- se andre blade

Et kort rids over Kvinder i Sorts historie: I januar 1988 begyndte israelske kvinder at demonstrere. De stod sortklædte og i tavshed for at protestere mod den israelske regerings aggressive politik. Palæstinensiske kvinder kom hurtigt til.
Der blev dannet støttegrupper for disse kvinder i flere lande, deriblandt Italien, hvor netværket fra starten var relativt stort og udfarende. I 1991 dannede kvinderne i Serbien en Kvinder i Sort-gruppe.
I februar 1992 arrangerede Kvinder i Sort i Venedig en konference med titlen "Kvinder mod krig i det tidligere Jugoslavien". På konferencen diskuterede omkring tyve kvindeaktivister fra alle dele af det tidligere Jugoslavien og tredive italienske kvinder - overvejende fra Kvinder i Sort - hvilke modsætninger krigen i det tidligere Jugoslavien havde skabt mellem kvinderne.
 
Sommermøder
Straks efter denne konference besluttede kvinderne i Beograd at arrangere deres egen konference og at holde den i det land, som de mente i højeste grad var ansvarlig for krigene i regionen.
Det blev den første af i alt elleve konferencer, hvoraf kun to har været holdt uden for Jugoslavien, og har været arrangeret af andre end Kvinder i Sort fra Beograd. Det drejer sig om den niende, der blev holdt i Europaparlamentet i Bruxelles, og den ellevte, som blev holdt i år i Marina di Massa i Italien.
 
Dansk Kvinder i Sort
I Danmark besluttede Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed på fredsdagen i 1998 at holde en tavs, sortklædt demonstration.
Vores lille tale i radioen om morgenen fokuserede på solidaritet med serbiske oppositionsgrupper, især Kvinder i Sort, der såvel som alle andre serbere var truet af NATO, men som samtidig blev truet af det ultranationalistiske højre i Serbien. Flere medlemmer af Ligaen havde deltaget i Kvinder i Sorts sommermøder i Jugoslavien, men vi havde ikke demonstreret, og vi havde ikke noget netværk.
Under bombardementerne i 1999 holdt Ligaen demonstrationer sammen med kvinder fra Aldrig Mere Krig, Militærnægterforeningen og Kvinder for Fred. Siden er det gået derudad. Netværket i Danmark tæller nu både kvinder, der er organiseret i Ligaen, i andre organisationer og kvinder, der ikke er organiseret.
 
Mødet i Italien
Til mødet i Italien i år var vi fire hundrede kvinder og fire mænd. Fra Danmark var vi fire kvinder og én mand. I Kvinder i Sort er der tradition for at arbejde sammen med mænd, bl.a. fordi Kvinder i Sort i Beograd har haft et udstrakt samarbejde med militærnægtere. De har også periodevis holdt militærnægtere skjult i deres lokaler eller rundt omkring i private hjem.
Ved konferencens start blev vi præsenteret landevis, og alene den præsentation viste, hvor megen grøde der er i netværket, som da også er blevet krediteret for sit arbejde såvel i 2000, da netværket fik Millenium Peace Prize for Women, som i 2001 og 2002 da netværket var nomineret til Nobels Fredspris.
 
Vokseværk
Der er nu dele af netværket - undernetværk - over hele kloden. I år var der for første gang japanske Kvinder i Sort med til mødet og en ret stærk australsk gruppe, som i lighed med den danske (og nogle af de amerikanske) har ret tæt tilknytning til Ligaen.
Når overskriften for dette afsnit er "vokseværk" skyldes det en diskussion, der blev rejst i Italien: Hvor stort kan et netværk blive, før den flade, basisdemokratiske struktur kammer over og bliver elitær og udemokratisk?
Fire hundrede er mange, og hvis man forestiller sig, hvor mange disse fire hundrede kvinder, som var samlet i Marina di Massa, hver især har i deres bagland, bliver det noget nær uoverskueligt. Og hvordan pokker skal man bære sig ad med at træffe beslutninger i så talrigt og geografisk spredt et netværk?
Et interessant eksempel kom frem: Kvinder i Sort har en international hjemmeside. Den er blevet til på foranledning af en lille gruppe, der blev nedsat på et tidligere sommermøde. Gruppen består af kvinder fra Europa og en enkelt fra Israel. Det er kvinder, der har meldt sig frivilligt til at prøve at få hjemmesiden på skinner.
De blev klar over, at hjemmesiden skal indeholde en sektion om Kvinder i Sorts grundlag, politiske fundament, eller hvad man måtte vælge at kalde det. Et sådant fandtes ikke.
Kvinder i Sort i Beograd har formuleret sig ret tydeligt ideologisk og politikudviklende, men netværket som sådan har ikke. Disse fire-fem kvinder har nu formuleret et politisk grundlag, fordi det hører med til en hjemmeside.
De har ikke på nogen måde forsøgt at kuppe, og det var da også én fra gruppen, der rejste diskussionen, men det er klart, at muligheden for at præge hele netværket eksisterer for en driftig sjæl med en anden politisk dagsorden.
Mange af os har rod i kvindebevægelsens basisdemokratiske strukturer. Mange af os har i kølvandet på disse strukturer lidt modvilligt valgt at organisere os i traditionelle organisationer med vedtægter, bestyrelse, forkvinde osv.
Nogle af os har også anfægtelser over disse hierarkiske strukturer og søger at flade dem ud og demokratisere dem.
Det forekommer fornuftigt og rigtigt, men ansigt til ansigt med tre hundrede og nioghalvfems andre kvinder fra et basisorganiseret netværk, der har fået vokseværk, har vi fået noget at tænke på.

Se også www.womeninblack.net.