FRED.dk 1997: Nye militærnægtersager fra historiens gemmer

	FRED.DK
	FRED.DK

< FRED.dk

Fred & frihed - Ikkevold

Søg - Oversigt >

		Nye militærnægtersager fra historiens gemmer Værnetvang er det forhold, at staten dels kræver rådighed over ens person til militærrelaterede pligter i en kortere eller længere periode i ens liv og dels kræver, at man hele livet via skatterne yder bedrag til militarismens fortsatte beståen. Af Holger Terp			Fra bladet Fred & Frihed Ikkevold nr. 1 - 1997 Se indhold Flere blade

Læser man i Svend Erik Larsen afhandling, eller speciale som det kaldes nu om dage, Militærnægterproblemet i Danmark 1914-1967 fra 1977, kan man få det indtryk, at spørgsmålet om militærnægtelse i Danmark er af nyere dato. Svend Erik Larsen mener, at de første danske militærnægtersager fandt sted i slutningen af det forrige århundrede.
Svend Erik Larsens speciale handler hovedsageligt om den syndikalistisk inspirerede Foreningen, senere Landsforeningen for Konsekvente Antimilitarister, og militærnægterlovens vedtagelse i 1917 og den efterfølgende administration af Loven om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde.
Militærnægterspørgsmålet i Danmark er historisk set ikke godt belyst i perioden før århundredskiftet, og det må derfor undersøges i perioden før og efter grundlovens indførelse i 1849.
Larsens udgangspunkt for at undersøge de tidlige militærnægtersager, har formodentligt været grundloven af 1849 og det er måske rigtigt, at der i perioden op til århundredskiftet officielt kun har været få, religiøst begrundede militærnægtersager, men man kan jo godt stille et spørgsmålstegn ved, om dette også er rigtigt. Har der slet ikke været flere og andre politisk begrundede militærnægtersager?

Ældre militærnægtersager - krigen i 1864
Når man efterhånden har fået en mistanke om, der er et eller andet galt med den officielle historieskrivning: at der har været flere militærnægtersager i Danmark i denne periode, så er det jo fordi Danmark aktivt tog del i krige - specielt i 1864, og dels at en del af landet frem til 1920 var besat af tyskerne. Altså en periode der var meget længere end den tyske besættelse af landet under anden verdenskrig. Selv om det vil være vanskeligt at kontrollere, kan man formodentlig i den danske udvandring til Nordamerika i slutningen af forrige århundrede finde en del begrundelser om at undgå værnetvangen. I den besatte del af Sønderjylland har man i slutningen af det forrige århundrede en række militærnægtersager, de såkaldte optant-sager, hvor dansksindede sønderjyder ikke ville gøre tjeneste i det tyske militær. Disse optantsager er beskrevet i Schulz Danmarkshistorie.
De officielle bortforklaringer af militærnægtersagerne er selvfølgeligt ikke hele historien. Hvor mange militærnægtersager har der været i Danmark før grundlovens vedtagelse og hvilke former for protester mod militarisme og værnepligt har der fundet sted?
Hvordan finder man kilder til disse protester?
Her hjælper de traditionelle fremstillinger af danmarkshistorien ikke meget. De beskæftiger sig hovedsageligt med kongemagten og dens krige. Man må gå til specialiserede værker for at finde oplysninger om protester mod militarismen og militærnægtelse.
Man skal dog gøre sig et par ting klart, inden man begynder undersøgelsen:

1. Danmark var siden enevældens indførsel i 1660erne et gennemmilitariseret samfund med en krigsøkonomi, hvor kongemagten førte krig som den ville og hvor undersåtterne ikke havde noget og skulle have sagt og for at forhindre befolkningen i at protestere, blev den kontrolleret på en måde, som myndighederne i dag drømmer om at genindføre. Med andre ord: Hvis nogen protesterede over at blive indkaldt, skulle de straffes. Dommene blev publiceret i datidens massemedie: bogtrykte plakater. Altså er der her to kilder: Nationalbibliografien og retsprotokoller hvori straffene blev noteret.

2. Danmark har historisk set altid været et landbrugsland. Byboerne blev indkaldt til flåden og landbefolkningen og det var størstedelen af befolkningen, blev indkaldt til hæren. Skat betalte befolkningen ikke ved kilden, men skatteborgerne afleverede naturalier til myndighederne. Det vil med andre ord sige, at hvis man kikker i administrationshistorien, så vil det være muligt at finde nye oplysninger.
At der har været militærnægtersager før grundlovens indførsel i 1849, fremgår af følgende artikel om militærnægtelse fra Ekstra Bladet, 26.4. 1956:
Militærnægtelse er ikke noget nyt. Geheimeraad Bolle Luxdorph noterer i sine dagbogsfortegnelser for 13. marts 1787:... "paa Cronborg Amt har 14 Bønderkarle hugget tommelfingeren af sig", og hans første kommentator Gude tilføjer:"paa den højre haand for at slippe for at tiene som soldater. De bliver siden udtagne til støk-kudske (pligtkørsel for kongen)".
Når der har været så mange militærnægtersager på en gang, siger det mig, at det ikke er første gang, der har været militærnægtere i Danmark. Desuden er det klart, at metoden til at undgå militærtjeneste må have været almindelig kendt i slutningen af det sekstende århundrede, for ellers ville så mange mennesker ikke have nægtet på en gang.

Kilder: Larsen, Svend Erik: Militærnægterproblemet i Danmark 1914-1967 / Svend Erik
Larsen. - Odense : Odense Universitetsforlag, 1977. - 108 s. ; Odense University Studies in History and Social Science ; 39). - ISBN 87-7492-198-3
Nielsen, Helge: Skatter og Skatteforvaltning i ældre Tider / Helge Nielsen ; Victor Thalbitzer. - København : Selskabet for Udgivelse af kilder til Danmarks historie, 1978. - 208 s. ; Anden udgave, første udgave udkom i 1948. - ISBN 87-7500-861-0
Sørensen, Svend Falkner: Faneflugt? Dansksindede soldaters flugt fra tysk krigstjeneste 1914-18, Aabenraa 1989.
Mon ikke nogen af dem forsøgte at slippe?
Forsideillustration fra Johs. Nielsen: 1864 - Da Europa gik af lave
Der er stadig et stort marked for krigsmateriel - og så længe selv magelige danskere kan udvise så stor fascination som ved denne militærudstilling er der lang vej igen.