FRED.dk 1997: Ingen ny kold krig

	FRED.DK
	FRED.DK

< FRED.dk

Fred & frihed - Ikkevold

Søg - Oversigt >

		Ingen ny kold krig Åbent brev til Bill Clinton og Poul Nyrup Rasmussen. Af Bente Hansen, Finn Held, Jørgen Knudsen, Gert Petersen, Ebbe Kløvedal Reich, Søren Søndergaard og Bernhardt Tastesen.			Fra bladet Fred & Frihed Ikkevold nr. 2 - 1997 Se indhold Flere blade

Hvis den bebudede udvidelse af NATO med tre, siden måske med flere Østeuropæiske stater gennemføres, vil der atter blive trukket en skillelinie ned gennem Europa. For russisk bevidsthed står NATO som fjenden fra den kolde krig, og hvor ubegrundet russiske frygt for et aggressivt NATO end måtte være, vil en udvidelse genvække denne frygt, militær afskrækkelse vil igen præge europæisk politik, og atomvåbnene vil igen få en central rolle i den strategiske planlægning.
Det hævdes, at udvidelsen skyldes et folkekrav i de Østeuropæiske lande. Men ikke engang halvdelen af folkene Tjekkiet og Ungarn går ind for medlemsskab i NATO. Kun i Polen er der tale om et massivt, folkeligt Ønske - og kun så længe medlemsskabet ikke kommer til at koste noget.
Naturligvis har de tidligere vasalstater krav på, at deres integritet og uafhængighed garanteres. Men hvilken værd har en garanti, der med sikkerhed skaber nye modsætninger og spændinger?
Staternes uafhængighed og fred og stabilitet i Europa må baseres på en ordning, der tager udgangspunkt i OSCEs principper om fælles sikkerhed og kontrolleret nedrustning. En sådan ordning må inddrage NATO-landene, Østlandene og Rusland - alle på lige fod.
Ved at indlemme Østeuropa i NATO og holde Rusland udenfor avler man bitterhed, frygt og vrede i det nye demokratiske Rusland, der i forvejen er forarmet og føler sig ydmyget, og man kalder på netop de nationalistiske, anti-vestlige og militaristiske kræfter som landet mindst af alt har brug for. Vi mener som George F. Kennan, at NATO-udvidelsen er den mest skæbnesvangre fejl i amerikansk politik i hele perioden siden den kolde krigs afslutning - men ikke kun i amerikansk, også i høj grad i europæisk politik. Selv om en svækket russisk regering skulle acceptere udvidelsen, er der en stor risiko for, at den bliver underkendt af folket i en demokratisk proces. I så fald kan den nye kolde krig blive endnu farligere end den gamle.
I 1990 opstod der hidtil usete muligheder for at skabe et helt og frit og fredeligt Europa. Det var alle staterne enige om. Disse store muligheder sættes over styr, hvis man i stedet satser på ensidig magtpolitik og fører NATOs kommandoområde helt frem til den russiske grænse.
Vi advarer indtrængende mod denne udvidelse af NATO og mener, at den under alle omstændigheder bør lægges ud til folkeafstemning.