FRED.dk 1997: Hr. Hansens bidrag til nedrustningen

	FRED.DK
	FRED.DK

< FRED.dk

Fred & frihed - Ikkevold

Søg - Oversigt >

		Hr. Hansens bidrag til nedrustningen Hansen er nok som danskerne er flest, når man taler om militær og nedrustning. Det er i orden at være med i NATO, men vi skal ikke ruste os og købe våben år efter år, som om vi var midt i en krig. Af Geert Grønnegaard			Fra bladet Fred & Frihed Ikkevold nr. 2 - 1997 Se indhold Flere blade

Hansen vil nok være soldat og slå for liv og frihed, hvis det virkelig gælder, men et dagligt liv som kriger i kamp eller beredskab, det er ikke ham. Det er ikke noget liv.
I de seneste fem-seks år har før så truende stærke militærmagter omkring os ligesom mistet pusten, så de ikke længere virker så truende. Det har Hansen lagt mærke til, og han vil derfor også være parat til at yde et passende dansk bidrag til nedrustningen i verden. Vi skal ikke nedlægge våbnene totalt, men en stor del af de følgende ting kan vi gøre, når vi gerne vil fremstå som et fredeligt civiliseret land.

1. Vi nedlægger vores flåde af ubåde og anskaffer ingen nye. Det er rene angrebs- og terrorvåben, og' vi ønsker ikke at angribe eller terrorisere andre folk.

2. Vi stopper for indkøb og bygning af langsomme stålkuttere til marinehjemmeværnet. Ingen føler sig sikrere ved at vide, at disse både sejler rundt om kysterne.

3. Flyverhjemmeværnet med små luftmeldeposter rundt i landet nedlægges. I en tid med radar og satellitovervågning har det ingen mening at opretholde sådan noget i fredstid.

4 Vi standser enhver form for militær påvirkning af mindreårige skoleelever i Danmark. Specielt erhvervspraktik på kaserner og uindbudte besøg af militærfolk i skoletiden fordømmer vi, når andre lande gør noget tilsvarende.

5. Danske soldater skal optræde i civil påklædning, når de i dagligdagen er tjenestefri. Togrejsende og fremmede turister bør ikke føle sig trykkede af unge mennesker i kampuniformer i den daglige færdsel.

6. Hvis våben og våbentyper ikke mere benyttes af militær- eller politistyrker i Danmark, skal de destrueres. De skal ikke forsøges gemt bort eller foræres eller sælges til fremmede.

7. Hvis kaserner og andre militære anlæg nedlægges og sælges, skal salgsprisen tilgå finanshovedkassen. Det er Hansens og alle andres ejendom.

8. Vi skal ikke have programmer, der støttet militær opbygning i Polen eller andre lande, som i forvejen har alt for mange soldater, som de ikke ved, hvordan de skal blive af med på en pæn måde.

9. Vi vil kun tillade danske firmaer at eksportere våben til broderlande, som vi føler os helt trygge ved. Dette gælder også for danske rederiers transport af våben.

10. Der skal ikke ofres millioner af kr. på hvervekampagner og militær propaganda i en periode, hvor vores naboer godt tør nedruste.

11. Indtaget af nye kadetter til officersskolerne nedskæres og afpasses til et rimeligt forhold mel
lem "høvdinge og indianere" og en 20-30 års virksom tjeneste.

12. Regimentsmusikkorps nedlægges eller "privatiseres".

13. Udover til Tøjhusmuseet og Frihedsmuseet giver der ikke fremover offentlige tilskud til oprettelse eller drift af permanente udstillinger af våben og dansk våbengny.

14. Enhver forbindelse mellem det militære forsvar og den civile danske sundhedstjeneste afbrydes. Det er civile mennesker som altid har mest brug for lægetjenesten, både i krig og fred.

15. Soldaterforeninger overlades til helt privat drift og finansiering.

16. Stillinger som militær-attachéer i den danske udenrigstjeneste nedlægges.

17. Garderhusarregimentets hesteeskadron overdrages med heste og udstyr til sportsrideklubber, der vil påtage sig den turistmæssige pomp og pragt.

18. Atomare, biologiske, kemiske og andre våben, der dræber i flæng, vil vi ikke benytte i vores forsvar.

19. Eventuelle indkøb af våben og andet krigsmateriel. til danske styrker skal ske til faste tilbudspriser.

20. Militær afdeling for "elektronisk krigsførsel" nedlægges. Det er en enhed, hvor voksne mennesker sidder og lytter til telefon- og radiosignaler i andre lande uden egentlig at kunne bruge det til noget.

21. Budgetter for forsvaret fastlægges som for alle andre statsinstitutioner for et år af gangen ved forhandling på finansloven. Nye tider og nye begivenheder kan kræve, at man hurtigt kan flytte ressourcer over, hvor behovene er s tørst.