FRED.dk 1998: Menneskeret og handelsaftaler i Israel

	FRED.DK
	FRED.DK

< FRED.dk

Fred & frihed - Ikkevold

Søg - Oversigt >

		Menneskeret og handelsaftaler i Israel Løsladt efter fem år i israelsk fængsel - uden at være dømt for noget. Af Katja Klerk			Fra bladet Fred & frihed Ikkevold nr. 2 - 1998 Se indhold Flere blade

I begyndelsen af april i år blev Ahmad Qattamesh fra Ramallah på Vestbredden løsladt fra det israelske Damour fængsel uden på noget tidspunkt at være dømt for noget, men forhistorien er lang og barsk.
Qattamesh blev arresteret den 1/9-1992 af Israeli General Security Service (GSS) og indsat i Ramallah fængsel. Ifølge en rapport fra den anerkendte menneskeretsorganisation Al-Hag, (som er tilknyttet Internationale Juristers Kommission i Genève), fik han først den 23/9-1992 tilladelse til at tale med en repræsentant for sin sagfører, Lea Tsemel.
Al-Hag rapporterer om flere former for tortur mod Ahmad Qattamesh med helbredsmæssige følger, bl.a. var han midlertidigt blind som følge af torturen under 28 dages forhør.

Forbudte materialer
Den 22/11-1992 blev Ahmad Qattamesh endelig stillet for retten anklaget for „at have været i besiddelse af forbudte materialer til støtte for en forbudt organisation, at have nægtet at afgive fingeraftryk og for at have forfalsket sit identitetskort." Anklageskriftet nævnte ikke Israels oprindelige påstand om, at han var PFLP-leder.
Den 13/12-1992 kom han igen for retten, hvor dommeren afgjorde, at Ahmad Qattamesh skulle løslades mod kaution. Men på grund af anklagerens gentagne appeller blev der først den 20/10-03 for tredie gang udstedt en løsladelseskendelse. Da havde familien for længst betalt 8000 shekel (cirka 2600 dollars) i kaution.
Ahmad Qattamesh blev dog ikke løsladt, men sat i administrativ tilbageholdelse for en periode af 6 måneder, som altså med gentagne fornyelser blev til næsten 5 år, hvor Ahmad Qattamesh har siddet administrativt tilbageholdt uden at være dømt for noget.
I et nyhedsbrev af 10/2-1998 oplyser Amnesty International om et nyt lovudkast fra GSS, som handler om fortsat legitimering af, at Israel bruger tortur mod „sikkerhedstilbageholdte" under forhør.
En artikel i det nye lovudkast sikrer GSS' ansatte immunitet m.h.t. strafansvar, hvis de har „handlet i god tro og på fornuftig vis udført deres pligt".
Amnesty siger herom, at „dersom forhørslederen tillader ogforsvarer brug af tortur og mishandlinger, således som det nu er tilfældet, vil GSS' ansatte, som bliver skyld i dødsfald, vedvarende handicaps og psykiske skader straffrit kunne fortsætte deres gerninger."

Aftale om politisk dialog
Den 13/3-1997 tilsluttede Danmark sig EUs associeringsaftale med Israel. Det er en aftale, der skal skabe politisk dialog og udvide handelsforbindelserne.
I aftalens artikel 2 står der: „Forbindelserne mellem parterne samt alle bestemmelserne i denne aftale bygger på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som ligger til grund for deres interne og internationale politik, og som udgør et væsentligt element i aftalen".
Om kort tid skal folketinget andenbehandle et „Forslag til folketingsbeslutning om håndhævelse af associeringsaftalen mellem EU og Israel".
Forslaget, der er stillet af Enhedslisten, indeholder en opfordring til regeringen om at „kræve fuld israelsk overholdelse af artikel 2 i Middelhavs-associeringsaftalen mellem Israel og EU".
Ikke alle EU-lande har endnu ratificeret associeringsaftalen, som altså ikke er endelig gyldig.
Danmark kan derfor endnu nå at medvirke til at presse Israel til at overholde de internationale love ved at kræve dem overholdt som forudsætning for associeringsaftalens ikrafttræden.