FRED.dk 1999: Lovlig militær arbejdsvægring

	FRED.DK
	FRED.DK

< FRED.dk

Fred & frihed - Ikkevold

Søg - Oversigt >

		Lovlig militær arbejdsvægring Arbejdsløse har ret til at nægte at deltage i militær produktion – men Arbejdsformidlingerne tier om det... Af Geert Grønnegaard			Fra bladet Fred & Frihed Ikkevold nr. 4 - 1999 Se indhold Flere blade

"Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel ... anses for at have en fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet."
Lov om krigsmateriel

"Den, som nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af hjælp."
Bistandsloven

Når Arbejdsformidlingen får at vide, at der er et job eller at aktiveringstilbud med at pudse middelalderkanoner eller at klippe hæk på kasernen, sender de arbejdssøgende derhen og lader som om det ikke er faldet dem ind, at også kanoner af bronze er krigsmateriel, og at kaserner er militære institutioner.
De siger, at det er A-kasserne, som skal vurdere om medlemmerne har grunde til at vægre sig, og når folk ikke er i A-kasse, er det socialkontorerne.
Men A-kasserne og socialkontorene kender heller ikke paragraffen. AF kendte den heller ikke, før den blev gjort opmærksom på den.
Det er altså op til den enkelte mand eller kvinde at afslå kasernearbejdet, og at benytte sig af egen advokat og domstolekendelse for at få åbnet de pengekasser, som så ulovligt bliver lukket for dem.
Paragraffen var ikke Justitsministeriets kop te. Den kom ind nærmest som et politisk kup omkring 1990 som det eneste Radikale fingeraftryk på en ellers slap borgerlig krigsmateriellov.
Tænk, at nu en arbejdsmand skulle kunne tillade sig at nægte et anvist arbejde af samvittighedsgrunde - Justitsministeriet, Statens Våbenkontrol, eller "Civilkontoret" som de ynder at kalde sig selv, besluttede at de nok skulle sørge for, at denne paragraf ikke fik nogen virkning.
Først sørgede de for, at paragraffen ikke står i den halvautoriserede Karnovs lovsamling. I stedet for paragraffen står bare tre tankestreger! Hvis dette ikke skulle være nok, hvis en ivrig arbejdsmand skulle have læst den daglige Statstidende og ved en tilfældighed opdaget den nye paragraf, har de andre muligheder for administrativ chikane.
Loven skal jo udmøntes i et cirkulære til brug for Arbejdsformidlinger, socialkontorer og A-kasser.
I cirkulæret står den nye rettighed ikke som en selvstændig ret, men i en bisætning som en undtagelse til alle de ting, som den arbejdssøgende ikke må gøre.
Hvis arbejdsmanden alligevel finder vej gennem denne sløring, er der en sidste nødbremse tilbage.
Det pålægges A-kassen eller socialkontoret, hvis en arbejder vægrer sig efter paragraffen, at der i et sådant tilfælde skal lukkes for pengekassen og skriftligt spørges på Civilkontoret, om det anviste arbejde nu kan betegnes som militær eller våbenindustri.
Indtil det behager Civilkontoret at svare på brevet, er arbejderen således henvist til at ernære sig ved tiggeri.
Der står ikke noget i loven om Civilkontorets rolle som moralsk overdommer i samvittighedsspørgsmål, eller om bemyndigelse til at tilbageholde folks livsgrundlag, men det virker.
Derfor, til alle socialrådgivere og A-kassefunktionærer og hændervaskende arbejdsformidlere: Intet menneske, ung eller gammel, har pligt til at lade sig "aktivere" til kasernearbejde eller våbenproduktion eller pudsning af broncekanoner.
Hvis man tilbageholder folks dagpenge eller kontanthjælp for at vægre sig for arbejde, gør man noget ulovligt i henhold til lov om krigsmateriel.
Så enkelt er det.