FRED.dk 2003: Prikker for øjnene

	FRED.DK
	FRED.DK

< FRED.dk

Hvem vogter vogterne?

Søg - Oversigt >

		Prikker for øjnene World Trade Center, Pearl Harbor og Rigsdagsbranden er alle elementer i Den Store Sammensværgelse. Eller er de? Af Tom Vilmer Paamand - juni 2003			Tryk her for at se en liste med alle artikler i temaet.

Nazisterne brugte attentatet mod Rigsdagen i 1933 som påskud for at en voldsom øget undertrykkelse. Det gav solid næring til historien om, at nazisterne selv havde sat ild på, selv om en hollandsk kommunist blev dømt for branden.
I dag er historikerne ret enige om, at den dømte Marinus van der Lubbe reelt var skyldig - og at nazisterne blot udnyttede dette gode påskud til at gennemføre deres planer.
Det har taget mange år for historikerne at få styr på dette attentat, ikke mindst fordi en nazistisk styret retssag mod en kommunist naturligvis ikke har virket troværdig.
I mange år har sandheden derfor været, at branden var en nøje planlagt nazistisk sammensværgelse - og det vil nok aldrig lykkes at få ændret den version af historien i de flestes bevidsthed.

Et nyt Pearl Harbor
Nogle tusind mennesker blev for et par år siden dræbt ved et voldsomt attentat mod et par store højhuse i USA. Verden var naturligvis chokeret, og den amerikanske regering vedtog love om øget kontrol med befolkningen - og gik militært til angreb rundt om i verden. Naturligvis fik præsidenten også øget sin egen magt ved samme lejlighed.
Alle disse hårdhændede indgreb var omhyggeligt planlagt i årene inden den 11. september 2001, men de kunne først gennemføres, når det politiske klima var parat til det. Og igen blomstrer teorierne om Den Store Sammensværgelse, som ovenstående linjer blot er et lille hjørne af.
Disse rygter får for eksempel næring af de planer, som de nuværende amerikanske regeringsmedlemmer Dick Cheney, Donald Rumsfeld og Paul Wolfowitz samt præsidentens bror Jeb Bush selv offentliggjorde i 1997. Planerne er et forslag til, som det helt åbent og ubeskedent beskrives, hvordan USA kan dominere verden de næste hundrede år.

"Further, the process of transformation, even if it brings revolutionary change, is likely to be a long one, absent some catastrophic and catalyzing event - like a new Pearl Harbor..."
Fra "Rebuilding America's Defenses: Strategy, Forces and Resources For a New Century," September, 2000.

Så gennemgribende planer kan tage meget lang tid at få gennemført, advarer denne magtfulde gruppe - medmindre der pludseligt sker noget voldsomt, der rigtig kan få sat fart på begivenhederne - "et nyt Pearl Harbor". Og helt som ønsket kom 9/11-attentatet, og alle planerne kunne omsider sættes i gang.
Japanernes angreb på Pearl Harbor under 2. Verdenskrig var ikke et heldigt valgt eksempel fra gruppens side, men ret illustrativt. Japanernes angreb kom nemlig ikke helt uventet for USA, men historikernes skændes fortsat om hvem der vidste hvad og hvornår.

Ting sker...
Alle disse omfattende rygter om sam mensværgelser er meget underholdende, men sjældent ret pålidelige. Alligevel er der gode grunde til at holde øje med dem, for de kan ofte bruges til at udpege de punkter, hvor den officielle virkelighed knirker.
Teorierne om sammensværgelser opstår ofte, når der indlysende er noget helt galt med det verdensbillede, vi præsenteres for af de etablerede medier. En række punkter ser helt forkerte ud og savner en god forklaring.
Kreative hjerner foreslår så hvorledes disse skæve punkter kan forbindes - og slår en masse streger, der ofte ligner en kompliceret sammensværgelse, der kan forklare det hele. Specielt hvis man indtegner et passende antal hemmelige sortklædte mænd i underjordiske korridorer, så går alle mellemregninger op på det nydeligste.
Desværre er det sjældent noget der kan kaldes sandhed, der dukker frem i disse komplicerede mønstre. Den rigtige forklaring mangler fortsat - og de urovækkende punkter bag de sjove skitser er stadig et reelt problem.
Virkeligheden er ofte mere kompliceret og brutal, end selv de vildeste teorier tør gætte på. Andre gange er virkeligheden alt for simpel, som når det fx reelt blot var en forvirret kommunist, der uforvarende hjalp nazisterne til et godt påskud.
Tilsvarende er det svært at tro på, at en gruppe kloge mænd med kurs mod regeringsmagten i USA er dumme nok til åbent at erklære, at et fjendtligt chok-angreb ville hjælpe på deres planer - for så selv at organisere angrebet.
Det er mere sandsynligt, at også de blev overrasket og panikslagne over sammentræffet - selv om de derpå effektivt har udnyttet den givne mulighed til det yderste.

Demokrati-hjælp fra diktatorer
Senest har den bizarre "krig" mod Irak tydeligt vist, at hvis der virkelig er en stor sammensværgelse bag angrebet - så er det planlagt af forvirrede amatører. Eller snarere, at magtfulde folk har gang i så mange og modstridende planer, at de alle spænder ben for hinanden i korridorerne. Først afvæbnes og udsultes Irak i årtier, hvor på landet udråbes som en skrækindjagende trussel mod resten af verden, selv mod USA. Da det så viser sig, at Irak falder fra hinanden stort set uden kamp, og uden nogen af de gigantiske våbenlagre kan opspores - så ændres målet.
Nu lyder forklaringen pludselig, at irakerne skulle hjælpes til demokrati. Samme bortforklaring blev brugt i Afghanistan, da det mislykkedes at udslette al Qaeda. Denne sympatiske drøm om at udbrede demokrati er svær at tage helt alvorlig, da USAs allierede i kampen underligt nok ofte selv er diktaturer.

Flere prikker
Som publikum til dette absurde teater skal vi tro på, at det er muligt via satellit nøje at bestemme hvornår Saddam Hussein går ind af en bestemt dør. Men umuligt ud fra den samme effektive overvågning at forklare, hvad der er blevet af flere hundrede tusinde irakiske soldater, der efter sigende stod klar til nærkamp i Bagdad.
Samme overvågning kan åbenbart heller ikke spore de eftersøgte masseødelæggelsesvåben, på trods af at USA nu har fuld adgang til hele landet. Og med USA ved styret er det pludselig i orden at nægte FNs våbeninspektører adgang til Irak.
USA har selv oplevet langvarige og brutale optøjer i sine storbyer, hvor det tog dagevis at stoppe plyndrin gerne. Alligevel har man åbenbart end ikke overvejet hvad der kunne ske, når man bombede strøm og politi ud af Bagdad.
Listen med forvirrede spørgsmål er endeløs, og de officielle forklaringer hjælper ikke. Så er det at man klør sig i nakken, og prøver at gætte på, hvad der virkelig er sket. Nogen må da have planlagt de underlige ting der sker, for det er for bizart til at være tilfældigheder.
Jeg ender som regel med at tro på den mest skræmmende af de store sammensværgelses-teorier: At der ikke er nogen, der har styr på noget som helst. Det hele er faktisk tilfældigheder, hovsa-løsninger og panikslagne bortforklaringer...