Hvem bestemmer, hvor man skal være
- og er Beredskabskorpset en mulighed?

Hej Øjvind

Jeg har ikke helt forstået, hvor meget man selv har lov at bestemme mht. udstationering. Kan jeg f.eks. sige, at jeg gerne vil arbejde på Cinemateket, eller er det tilfældet, der afgør det?

Jeg har også hørt om at Civilforsvaret er en mulighed, men kan det anbefales?

Daniel, pallimut@hotmail.com


Hej Daniel

Det fungerer sådan, at man selv vælger stedet, når man starter sin tjeneste i Slagelse. Hvis Cinemateket er ledigt, kan du og andre på holdet vælge det på lige fod. Er I flere, der ønsker stedet, er det ligesom en jobsamtale, hvor stedet bestemmer, hvem de vil ha'.

Hvis Cinemateket er optaget, når du kommer ind, må det vælge eet af de andre 6-700 ledige steder, der findes på det tidspunkt.

Man kan aftjene sin værnepligt i Beredskabskorpset (tidl. Civilforsvaret), hvis man vil det. Men det er ikke en militærnægtertjeneste. Beredskabskorpset er en del af det samlede forsvar - totalforsvaret. I en krigssituation er man underlagt militær kommando og skal adlyde ordre. Men man skal ikke bære våben. Så hvis du støtter forsvaret, men bare ikke selv vil bære våben, er Beredskabskorpset en udmærket løsning.

Mange nægterhilsner
Øjvind