Udlændingestyrelsen har truffet de første afgørelser i asylsager om militærnægtere og desertører fra Jugoslavien, som er flygtet i perioden under og omkring Kosovo-krigen sidste forår.

Og umiddelbart er der ikke grund til optimisme for en stor del af de nægtere og desertører, der opholder sig i Danmark. Udlændingestyrelsens 1. asylkontor har nemlig fået opbakning hos styrelsens ledelse til et notat, der kun definerer den erklærede krigsperiode (24. marts-23. juni 1999) som den periode, hvor der på grund af skærpede straframmer til desertører og militærnægtere kan være grund til at give asyl.

Konkret har styrelsen nu truffet afgørelse i otte sager omfattende 15 personer (nogle af asylansøgerne har ægtefæller og børn med). I to sager (fem personer) blev der givet de facto-flygtningestatus, eftersom ansøgerne flygtede fra krigstjeneste eller mobilisering i selve krigsperioden. I de resterende seks sager (10 personer) blev der givet afslag.

I Udlændingestyrelsens notat er beskrevet en "afgørelsesmodel", som styrelsen i løbet af februar vil bruge til et halvt hundrede sager (omfattende et noget større antal personer) om desertører og militærnægtere fra Jugoslavien. Kontorchef Lisbet Sørensen, Udlændingestyrelsen, henviser til, at styrelsens notat bygger på vurderinger fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR): "Sådan som jeg læser de udtalelser, vi har fået fra UNHCR, er det inden for den periode, at de skærpede straframmer bliver bragt i anvendelse," siger hun om den valgte periode. Hun tilføjer dog, at "alle sagerne bygger på en konkret vurdering".

"Jeg kan sagtens forestille mig andre sager, hvor der kan være momenter, der gør, at de skal behandles på samme måde, selv om unddragelsen ikke er sket lige inden for den periode. Sådan nogle sager har vi bare ikke set endnu," siger Lisbet Sørensen.

Information interviewede i oktober 1999 to unge jugoslaver, 'Nikola' og 'Marko', der var flygtet fra militærtjeneste - begge inden den erklærede krigsperiode.

'Nikola' (hvis rigtige navn er redaktionen bekendt) finder det alt for snævert kun at definere selve den erklærede krigsperiode som den periode, hvor der gælder skærpede straframmer.

"Krigen og mobiliseringen startede allerede i sommeren 1998, hvor der var drab og massakrer," siger 'Nikola', der i juli 1999 - ifølge et domsudskrift, som han har et eksemplar af - blev idømt otte års fængsel in absentia. Enhedslistens flygtningeordfører Søren Søndergaard kalder det "fuldstændig absurd" at trække grænsen ved 24. marts 1999:

"Et mere naturligt tidspunkt ville være oktober 1998, hvor NATO-landene truer med at bombe, og hvor de serbiske styrker beskyldes for at gennemføre etniske udrensninger. At definere krigen fra det tidspunkt, hvor bomberne begynder at falde, svarer til at kræve, at de jugoslaviske soldater skulle deltage i de etniske udrensninger op til det tidspunkt," siger Søndergaard. Han understreger, at han ikke kender de konkrete seks sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse.