Amnesti til serbiske militærnægtere
Grund til forsigtig optimisme på de serbiske militærnægteres vegne

Af Anja Johansen

Efter det jugoslaviske parlaments vedtagelse af en amnesti-lov medio januar 2001 skulle de mange eksil-militærnægtere fra krigen i Kosovo nu være i stand til at vende tilbage til Jugoslavien.

God nyhed
Den gode nyhed fremgår af en pressemeddelelse fra Amnesty International og retter sig primært mod de ca. 24.000 militærnægtere samt desertører, der nægtede at deltage i krigen i det tidligere Jugoslavien. Loven henvender sig til både dem, der nægtede at melde sig til tjeneste, og dem, der afviste at tage våben i hænderne, samt dem, der simpelt hen deserterede fra den jugoslaviske hær.

"I løbet af det seneste årti har vi bakket op om rettighederne for de mennesker, der vælger militærnægtelse," har en talsmand fra Amnesty International udtalt. "I den aktuelle sag er der utallige militærnægtere, der er blevet tvunget til at flygte til udlandet, som nu vil få mulighed for at vende hjem uden at skulle frygte at blive forfulgt." Amnesty International er dog stadig opmærksom på, at den jugoslaviske regering ikke har annonceret nogen form for tiltag i retning mod etablering af et reelt civilt alternativ til militær værnepligt ,og organisationen opfordrer derfor den jugoslaviske regering til at sætte punktet højt på dagsorden.

Loven tilbyder endvidere amnesti til godt og vel 1.000 fanger, der er dømt for at have begået "kriminelle handlinger" mod den jugoslaviske hær. Dette inkluderer bl.a. de ca. 800 etniske kosovo-albanere, der p.t. afsoner domme i serbiske fængsler for "fjendtlig aktivitet." Loven omfatter derimod ikke størstedelen af de etnisk-albanske fanger, der er blevet idømt fængselsstraffe på mellem 7 og 12 år på grundlag af anklager om terrorisme. Amnesty International frygter, at de fleste af disse fanger er blevet anklaget og dømt i uretfærdige rettergange, der kan karakteriseres ved deres over-trædelse af både nationale og inter-national standarder lige fra varetægts-fængsling til selve retsagen.

AI har derfor opfordret til myndig-hedernes snarlige gennemgang af bevismateriale i disse sager, med henblik på at afgøre om der overhovedet er tale om lovovertrædelser. Hvis ikke, bør fangerne naturligvis løslades umiddel-bart. I denne forbindelse glæder Amnesty sig over justitsminister Momcilo Grubacs erkendelse af, at der tilsyneladende har fundet uregel-mæssigheder sted i forbindelse med retssager mod etniske albanere.

Organisationen forventer derfor, at den jugoslaviske Højesteret vil se med velvilje på alle appelansøgninger fra disse etniskalbanske fanger.

Baggrund
De jugoslaviske myndigheder har aldrig offentliggjort detaljerede oplysninger vedr. militærnægtere eller desertører, og man kan derfor kun gætte på deres antal.

Mange af de personer, der er blevet dømt for en eller anden form for militærnægtelse, er blevet dømt in absentia og skjuler sig enten hjemme eller i udlandet. Fra1994 har retten til militærnægtelse i Jugoslavien været reserveret til nyindkaldte værnepligtige, der ansøgte om militærnægterstatus indenfor de første 15 dage, efter at de havde modtaget deres indkaldelse, f.eks. pga. medlemskab af Jehovas Vidner el.lign. Hovedparten af de mange fængslede jugoslaviske militærnægtere, som Amnesty International har anerkendt som samvittighedsfanger, er blevet løsladt i september 2000.

Efter instrukser til retten fra den forholdsvis nyudnævnte jugoslaviske præsident, Vojislav Kostunica, blev den humanitært engagerede børnelæge, Dr. Flora Brovina (ligeledes anerkendt af Amnesty International som samvittighedsfange) løsladt 1. november 2000 efter at have afsonet 1½ år af en 12 års fængselsdom.