Derfor fik Ulla Røder den alternative fredspris:
Sejr til fredsbevægelsen

Tre fredsaktivister - der i blandt danskeren Ulla Røder - trængte i sommeren 1999 ind på en britisk atomubådsforsøgsstation og ‘nedrustede’ udstyr for hundredetusindvis af kroner.

Af Peter Mikael Hansen

Ud fra ikkevoldelige og almindelige civil ulydigheds principper lykkedes det aktivisterne at tilføre militæret et fundamentalt nederlag.

Aktivisterne savede låsen over, klippede hul i hegnet, hoppede ind ad et vindue og begyndte så at lange elektronisk udstyr og manualer ud af vinduet fra kontoret. Det der sad fast blev ødelagt.

Den delvis privatejede May Time forsøgsstation ligger ude i en skotsk sø.

Her tester man blandt andet materiale der kan dække og gøre de britiske Trident atom-ubåde ‘usynlige’.

Forsøgsstationen forsker bl.a. i materiale, der kan reflektere sonar.

Efter at Kina har fundet frem til en metode, der kan spore de nye Trident atom-både, har det været afgørende for det britiske militær at finde nye sløringsmetoder til deres atom-ubåde.

Storbritannien har 144 atom-sprænghoveder klar til brug konstant. Den kolde krig er ikke endt.

Nedrustningen er udeblevet. Det er stadig et spændingsforhold mellem Rusland, NATO (især USA) og Kina.

Vi laver ikke hærværk
Efter flere års forsøg på via græsrodsarbejde og påvirkning ad traditionel demokratisk og parlamentarisk vej uden at få fjernet truslen om atomkrig, besluttede tre aktivister at gøre en aktiv indsats.

Samtidig var der krig på Balkan. Det så aktivisterne som endnu en begrundelse for at handle. På det tidspunkt i løbet af foråret og sommeren 1999 kunne man ikke vide hvilken vej vinden blæste.

’Vi laver ikke hærværk’, sagde Ulla Røder efter frifindelsen. ‘Vi tager ansvar for vores handlinger’. Aktivisterne ser sig selv som aktive støtter til freden. Den internationale domstol i Haag har tidligere klart pointeret, at brug af våben, der ikke skelner mellem civile og militære ofre, er forbudt.

Atomvåben forbudt
Det er forbudt at besidde, producere, teste og sælge dem, fastslog domstolen. Jurister, militarister og statsmænd i levebrødspolitikerklassen angreb straks den internationale domstols afgørelse og fremførte, at dens afgørelse var upræcis, vag og ikke kategorisk afviste atom-våben. Efter at de tre kvinder havde ødelagt for hundredetusindevis af kroner, satte de sig ned og spiste en bid brød og ventede på politiet. Da politiet kom, sagde de, at de var fredsaktivister, og at de var fredelige. Atomvåben er en potentiel fare for hele verden. De er nu kendt ulovlige.

Opsigtsvækkende frifindelse
Den seneste frifindelse har vakt opsigt. ‘Dette er en enorm sejr for fredsbevægelsen’, siger Francis Boyle, der er professor i international lov ved University of Illinois, til radioprogrammet Harddisken 28. oktober 2000. ‘Det giver fredsbevægelsen et stort håb, og det er en af de største sejre mod det mest destruktive våben i historien. Den skotske ret har fundet, at den samlede atom-våbenproduktion er illegal. Det er en monumental sejr. Jeg foreslår, at de tre kvinder får tildelt Nobels Fredspris næste år’, sagde Francis Boyle til Harddisken.

Der er næppe tvivl om, at denne frifindelse er af principiel karakter. Men ikke alle tidligere sager af denne art er endt med frifindelse. Ikke alle sager fremføres rigtigt, og ikke alle dommere er lige så modige som den skotske dommer.

Men nogle sager er lige så succesfulde som denne.