Danmark på vej mod professionel hær

Flere ting peger på at Danmark er på vej mod en udelukkende professionel hær. For det første er Danmarks forsvar i dag stort set professionelt de facto. Det er en kendsgerning at Danmarks forsvar i dag er udbredt professionelt orienteret, og at kontinuiteten i forsvaret og alle danske militære opgaver i for eksempel FN-regi opretholdes af professionelle soldater. For det andet viser meningsmålinger et ønske om mindskede militærudgifter blandt befolkningen. For det tredje vil et øget dansk engagement i EU sandsynligvis medfører en mindre men mere professionel hær. Dette sammenholdt med udviklingen i EU, hvor senest lande som Belgien, Holland og Frankrig har afskaffet værnepligten, kunne man forvente at også Danmark inden for en overskuelig fremtid indfører en udelukkende professionel hær, for bedre at kunne indgå i et fælles militært EU-forsvar.

En udelukkende professionel hær vil i Danmarks nuværende økonomiske, indenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske situation sandsynligvis betyde en mindre hær, med færre soldater, mindre enheder og færre udgifter. Ud fra et ønske om nedskæringer i forsvaret virker det umiddelbart lovende. Det vil betyde at færre unge mænd vil komme i kontakt med det militære uvæsen. Militæret bliver på den måde fjernet fra folket. Væk med statstvang og pligt, væk med militær indoktrinering af den almene befolkning og ind med øget frihed for den enkelte.

Men på den anden side vil en professionel hær i stedet betyde øget militærpropaganda og dermed sandsynligvis en "økonomisk værnepligt". Vi har allerede oplevet den øgede krigspropaganda inden for de sidste par år med flere og flere militære reklamer på gader og stræder og i diverse elektroniske medier. En økonomisk værnepligt med social slagside. Undersøgelser fra lande med en lang tradition for professionelt militær, som for eksempel Storbritannien og USA, peger på at rekrutteringen hovedsageligt sker blandt befolkningens laveste socialgrupper. Har du ingen penge og ingen uddannelse er den massive militærpropaganda mere tillokkende viser al erfaring. Hvorfor skal vi bruge skattekroner på krigspropaganda? Hvorfor ikke bruge penge på fredspropaganda?

Et andet potentielt problem med en professionel hær er netop den ensidige sociale sammensætning. Manglende tilknytning til bestemte sociale og befolkningsmæssige grupperinger gør den i teorien til en potentiel indenrigspolitisk opponent til netop disse grupperinger. Det skal understreges at det er et hypotetisk problem, men i hvor høj grad kan en værnepligtshær sættes op mod sin egen befolkning? I hvor høj grad kan en professionel?

For det tredje har mange års professionelle soldater ofte svært ved at vende tilbage til det civile liv. Når den professionelle soldat endelig slipper efter endt kontrakt, skal han sluses ud i det omgivende lidt mere humane og lidt mere fredelige civiliserede samfund. Og det kan godt være et problem for mange. Undersøgelser fra eksempelvis Storbritannien viser at mange eks-professionelle soldater har store problemer med at gebærde sig i det efterfølgende civile liv.

Der er fordele og ulemper ved en øget professionalisering af det danske forsvar. Hidtil har MNF anset ulemperne ved en værnepligtshær for færre end ulemperne ved en professionel hær. Det er en diskussion der vil blive aktuel i den nærmeste fremtid. Men spørgsmålet er om vi ikke i stedet for at diskuttere militærets udformning skulle diskuttere dets afskaffelse. MNF går ind for nedskæringer i forsvaret og allerhelst dets afskaffelse.