Giv asyl til militærnægtere fra Balkan

Konflikten i området mellem Makedonien og Kosovo er blusset op. Den lektie fredsorganisationer i årtier har belært politikerne, er ikke forstået.

I stedet for massivt at satse på fredsorganisationernes og fredsforskeres bud på krise- og fredsstyring, står omverdenen måbende tilbage, lammet af sin egen magtesløshed. Man holder vejret. For endsidig satsning på militære løsninger viser sig endnu engang at være en eklatant fiasko.

Mens konflikten på grænsen mellem Kosovo og Makedonien optrappes, står de mægtigste militære magter handlingslammede skulder ved skulder, fordi de konflikter som ledte til de forrige Balkankonflikter og -krige igennem de sidste årti, nu, igen, bryder ud i lys lue og endnu engang ryster Balkan.

Militæret har ikke løst de tidligere konflikter og militæret kan heller ikke løse denne konflikt. Militæret kan rykke ind, skabe krig, død, øfdelæggelse, lemlæstelse og traumatisere soldater og civile og forurene området endnu engang, og når den svageste militære part er blevet slået, erklære fred - gravens fred. Men gravens fred er spiren til yderligere konflikter. Fred er det ikke. Store dele af Balkan lever stadig i en latent krig. Mange steder ligner ligefrem en krigszone, ikke mindst Kosovo.

Hvorfor benytter politikerne sig af middelalderlig konfliktløsning?
Hvorfor bruge militære løsninger til sociale, politiske og andre socioøkonomsike problemer? Har militæret ikke det nødvendige redskab til opgaven, bruger militæret i frustration det største redskab de har i redskabskassen; en hammer og banker tingene på plads - til stor skade for alt og alle.

Måske vi skulle til at bruge nye metoder?
Militæret har spillet fallit utallige gange. Nu risikerer vi at skulle trækkes igennem endnu en skueproces hvor krig bliver kaldt fred, hvor soldater der dræber civile kaldes fredsskabende, hvor militarismen tager over og politikerne slår ind på "autopilot" og siger med skinger stemme: "hvad skal vi ellers gøre i humanismens navn", hvor det militærindustrielle kompleks nyder profitten og retfærdiggør sig selv i nepotismens og kapitalismens hellige navn.

Imens bliver civile lemlæstet, slået ihjel og traumatiseret.

Enorme summer fosser ned i militærets kasser.
Kunne de penge skabe fred på en anden og bedre måde?

Konkret kan vi tage imod de mennesker, der flygter fra endnu en konflikt. Vi har en forpligtelse til reelt at tage imod flygtninge og især de sandsynligvis kommende militærnægtere og desertører fra Makedonien, Kosovo og Balkan som helhed. Den hidtidige kujonagtige behandling af militærnægtere fra Balkan må ophøre. Danmark må gå forrest i en ny europæisk asyl politik og nedbryde EU's automatiserende, standardiserende embedsmandsvælde, der tilsyneladende fratager de danske politikeres samvittighed, fornuft og medmenneskelighed.