Rekordstor andel af militærnægtere

Antallet af militærnægtere steget med næsten 70%

Antallet af militærnægtere steg voldsomt sidste år - helt præcist fra 446 i 2000 til 754 i 2001. Og det er ikke en gang den bedste nyhed for antimilitarismen: Det mest slående er nemlig, at andelen af dem, der nægter militæret nu er oppe på 9,5% af samtlige værnepligtige.

Af Øjvind Vilsholm

I 2000 nægtede 8,2% af samtlige værnepligtige, så her er stigningen 16%. 9,5% nægtere er den højeste andel af militærnægtere i al den tid, som MNF har registreret antallet af værnepligtige, hvilket er siden 1982.

Glæde hos MNF
En del af stigningen i antallet af militær-nægtere skyldes, at der er blevet indkaldt flere værnepligtige til militæret – det plejer at betyde flere nægtere, fordi en hvis procentdel af dem, der bliver indkaldt, vælger at nægte. Antallet af indkaldte til militæret er steget fra 5.466 i 2000 til 7926 i 2001 – det er 45% flere indkaldte til forsvaret. Antallet af militærnægtere er steget med 69 %.

Piet Mertz fra Militærnægterforeningens bestyrelse og fast mand på kontoret i Dronningensgade er glædeligt overrasket over de nye tal: "Vi var godt klar over, at antallet af nægtere vil stige, når der skulle indkaldes flere til militæret. Men vi havde faktisk ikke forventet, at der ville komme så mange nye nægtere," indrømmer Piet overfor NB. "Vi har måske undervurderet betydningen af vores arbejde, for vi har nu i en årrække været ude på gymnasier, uden at det har haft nogen målbar effekt, men det er tilsyneladende et langt sejt træk at få spredt nægterbudskabet," vurderer Piet og fortsætter:

"Men det er utrolig tilfredsstillende at se, at vores oplysningsarbejde bærer frugt."

Tager afstand fra kadaverdisciplin
Andelen af dem, der nægter, har siden midten af 90’erne ligget omkring 8% og tilbage i 1985 nægtede kun 3% af de værnepligtige at gå i militæret. Men nu er andelen af nægtere helt oppe på 9,5 %. Piet tror først og fremmest, at flere nægter, fordi de har svært ved at se relevansen med militær uddannelse. "De kan jo ikke bruge skydetræning og excersits til noget – hverken i deres uddannelse eller på arbejdsmarkedet."

Men Piet tror også, at en del har reageret på terrorbomningen d. 11. september og især USA og NATO’s efterfølgende militæraktion: "USA’s indsats i Afghanistan har jo ikke hjulpet noget som helst på den ekstremisme, som var årsagen til terrorbombningerne.

De har forsøgt at få fat i nogle bagmænd – og det er endda mislykkedes – men deres indsats har jo slet ikke nogen positiv effekt på længere sigt tværtimod," fastslår Piet.

"For en del af dem, der har stået over for at skulle i militæret, tror jeg simpelt hen, at det er blevet klart, at der må andre midler til end de militære. Og her har det danske forsvar ikke noget at byde på," konstaterer Piet.

Savner fredsuddannelse
Netop forsvarets manglende evne til at forebygge og løse konflikter, mener Piet Mertz, er den største mangel i dansk udenrigspolitik i dag.

"Efter murens fald har vi haft en enestående mulighed for at bruge kræfter på noget andet end militært isenkram. Men i stedet for at tænke visionært og satse på forebyggelse og ikke-voldelig konfliktløsning, har den danske regering valgt at bevare militæret," forklarer Piet.

"Men heldigvis er vi nogen, der stadig holder hovedet koldt. Og fremgangen i antallet af militærnægtere viser, at vi ikke er alene," slutter Piet Mertz.