Halfdan Rasmussen død

Med Halfdan Rasmussens død har vi mistet en af Danmarks største digtere gennem tiderne. Halfdan har givet os mange gyldne stunder med sine smukke og rammende digte.

For mange af os har han været en vigtig del af vores litterære barndom, og særligt Halfdans ABC står mejslet i min hukommelse. Også for Militærnægterforeningen er Halfdans død et tab. Vi mister et mangeårigt medlem og en trofast bidragyder til foreningens arbejde. Men Halfdans digte lever videre - også de antimilitaristiske.

Lad Halfdans digte fortsætte med at smitte os med livsglæde og optimisme.

Øjvind Vilsholm

Den fregnede gartner fra Bagsværd,
hvis arm er så stærk som et tagspær
steg op kareten med pigen
og råbte: Nu standser vi krigen!

Så tømte de sække og poser
og dryssede liljer og roser
og frø af utallige arter
imellem de stridende parter.

Og før militæret ku skyde
med kugler og rædsomme lyde
skød bellis violer og brombær
i vejret i stedet for bomber.

Og en general der var væltet
stak blå anemoner i bæltet
og droppede bøsse og slagsværd...
Og nu er han gartner i Bagsværd

Fra Tante Andante