Radikal Ungdoms formand udtaler:
"Rambuillet var uanstændig"

Formanden for Radikal Ungdom udtaler i et interview i Efter Deadline på DR 2 at NATO's krig var ulovlig og uanstændig. Den blev ifølge Brix-Møller iværksat på et uanstænigt grundlag. Brix-Møller mener set i bakspejlet at Rambuillet-diktatet var et uanstændigt oplæg. Han fremhæver at krigen var ulovlig set ud fra FN's bestemmelser og NATO's og USA's egne bestemmelser.

Alligevel deltog Brix-Møller særdeles aktivt i krigen, som professionel soldat, der servicerede danske jagerfly med bomber. På spørgsmålet om hans holdning til dette faktum undviger Brix-Møller. Måske Brix-Møller og andre med ham alvorligt skulle overveje Danmarks andel i international politik?