Kære Knud

Forhenværende, nu afdøde forsvarsminister Knud Østergaard (K) har af mange været bedst husket som ministeren, der - efter at have tænkt sig grundigt om for åben skærm - kom på sloganet om 'frisk mælk til københavnerne' som det afgørende argument for den faste Storebæltsforbindelse.

Ny samtidshistorisk kulegravning giver nu basis for at give et lidt mere nuanceret eftermæle til den konservative stridsmand.

Via Jyllands-Postens research i Rigsarkivet er det således kommet frem, at Knud Østergaard ikke kun virkede for at bygge bro i det danske samfund men også havde en stærk interesse i at skabe et værn mod de kræfter, han mente undergravede den herskende orden i kongeriget.

I Rigsarkivet skjuler der sig således dokumenter, som fortæller, at den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Erik Fournais - gammel soldaterkammerat med Østergaard - i 1971 sendte fortrolige oplysninger fra FE's arkiver til den konservative politiker om navngivne medlemmer af Militærnægterforeningen i Danmark. En temmelig harmløs pacifistisk forening som Østergaard siden udråbte som en "ren politisk kamporganisation".

Ét identificeret dokument er et brev til "Kære Knud", afsendt af Fournais til Østergaard den 27. oktober 1971. Det var få uger efter, at Østergaard som medlem af VKR-regeringen havde forladt Forsvarsministeriet, men formuleringer i brevet fra FE-chefen tyder på, at der også blev overleveret hemmelige personoplysninger fra FE's arkiver, mens Østergaard var minister.

Oplysninger - i øvrigt forkerte siger den udpegede militærnægter i dag - om noget så fælt som maoisme i hovedet på et af foreningens bestyrelsesmedlemmer var en del af den "personlige meddelelse far mig til dig", som Erik Fournais sendte Knud Østergaard.

Allerede i 1977 afslørede en kommissionsdomstol, at FE omkring 1970 samarbejdede med den rabiate, højreorienterede redaktør Hans Hetler om ulovlige registreringer og aflytningsforsøg mod bla.a Militærnægterforeningen. Men domstolen bragte ikke noget for dagen om de "personlige" lækager fra FE-chefen til Knud Østergaard.


Disse nye afsløringer af åbenlyse brud på reglerne for de hemmelige danske tjenester kommer yderst ubelejligt for regeringen. Justitsminister Frank Jensen er netop ved at lægge sidste hånd på det lovforslag, der definerer arbejdsgrundlaget for den forestående undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste, PET, i tiden fra 1968 og frem til i dag. Forsvarsminister Hans Hækkerup siger nu, at det med den seneste udvikling også er nødvendigt at iværksætte en undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det er godt, men mildest talt ikke godt nok. Ikke alene er det uacceptabelt, at Hans Hækkerup vil lade forsvaret undersøge sig selv via det såkaldte auditørkorps. Det er urimeligt, hvis man ikke benytter den prekære anledning til at undersøge de to hemmelige tjenester sammen inden for rammerne af den uvildige undersøgelse, bebudet af Frank Jensen. FE's oplysninger militærnægternes formodede politiske tilhørsforhold kan meget vel være kommet fra PET's registrering af den danske venstrefløj, og der er al mulig grund til at tro, at de to hemmelige tjenester både før og efter har udvekslet gensidigt brugbare, fortrolige oplysninger. Bortset fra den detalje at registrering i sager som den aktuelle var ulovlig, må det betragtes som ligefrem uprofessionelt, hvis politiets og forsvarets hemmelige tjenester ikke hjælper hinanden.


I Norge valgte Stortinget det eneste logiske, da man i 1994 nedsatte den såkaldte Lund-kommission - navngivet efter formanden, højesteretsdommer Ketil Lund - til at foretage en undersøgelse af såvel politiets som det norske forsvars (to) efterretningstjenester ud over formelle, skriftlige samarbejdsinstrukser har haft et - som det hedder i Lund-rapporten - "svært uformelt" samarbejde med forsvaret, omfattende en "meget omfattende" udveksling af personoplysninger.

Ud fra det, der i dag foreligger oplyst om PET's ulovlige registreringer i Danmark, forekommer det naivt at tro, at noget lignende ikke er sket herhjemme.

Med Frank Jensens bebudede undersøgelse har regeringen omsider taget mod til sig og givet sig selv og demokratiet en enestående chance for at få ryddet op i både myter og ubehagelige sandheder om det hemmelige væsen. Men hvis man udelukker den ene halvdel af det hemmelige væsen - nemlig forsvarets - fra denne kulegravning, så kan man være sikker på, at kritikken, myterne og tvivlen lever videre. Hans Hækkerup og Frank Jensen vil derfor begge være overordentlig godt tjent med at slå pjalterne sammen. Den ene tjeneste er den anden værd, som man siger.

jsn