I Tyrkiet er militærnægtelse ulovligt

Af Kasper Verdel Rasmussen

I Tyrkiet er militærnægtelse ulovligt. Alle mænd over tyve år skal aftjene værnepligt i en hær, der bryster sig af at være en af de mest autoritære og disciplinære i verden.

I forbindelse med den Internationale Militærnægterdag i maj stod tre mænd frem offentligt, og erklærede, at de ikke vil deltage i dette system.

De agtede derimod at nægte deres militærtjeneste. Dette fandt sted til en antimilitaristisk festival i Istanbul foran 800 mennesker, og med en forventning om arrestation og fængsling.

Opmærksomhed
Idéen var, at fængslingerne og de efterfølgende domme ved militærdomstole kunne bruges til at skabe opmærksomhed og diskussion om værne-pligten, det militære system og militær-nægtelse.

De tre nægtere er endnu ikke arresteret, men forventer at blive det. De forskellige anti-militaristiske grupper i Tyrkiet står parate til at gennemføre en kam-pagne til nægternes støtte.

Ugur
Ugur Yorulmaz er en af de tre nægtere, der sætter sin egen sikkerhed på spil i kampen mod militarismen. Det følgende er den erklæring, han læste op på den Internationale Militærnægterdag:

"Regeringer bekymrer sig aldrig om, hvordan jeg føler, tænker eller lever. Det er den måde, regeringer griber ting an på, der vil tvinge mig til at blive en af de milliarder af mænd, der ikke skal gøre andet end at adlyde. Regeringen kræver, at jeg bliver soldat; det forlanges at jeg lærer at bruge geværer, og med vold forsvarer den stat, i hvilken jeg kaldes statsborger; man kræver ubetinget lydighed, sågar til at myrde og blive myrdet.

Min accept af denne obligatoriske "militærtjeneste" betyder min billigelse af dette magtelite-regime, i hvilket jeg ikke er en beslutningstager, men en genstand. Den betyder min helhjertede garanti for, at jeg aldrig vil protestere og forstyrre "dem", så længe jeg lever.

Imidlertid er intersocial dominans, stater og deres indbildte grænser, for mig, store begrænsninger for menneskelig fremgang; hære er ikke andet end organiserede volds-institutioner, der be-skytter regerings- og kapitalinteresser.

Jeg har altid løst mine problemer ved de-taljeret diskussion, ana-lyse eller i værste fald ved at isolere kilden til problemet. Jeg har imidlertid aldrig be-nyttet vold. Jeg har altid holdt mig ude for enhver form for hierarki. Jeg vil ikke herske eller blive hersket over. Jeg har altid ønsket at leve i en verden, hvor der ikke er klasser, grænser, stater og lande, og hvor fælles-skabet overskygger udbytningen. Det nuværende regime er ikke, hvad jeg drømmer om, men det betyder ikke nødvendigvis, at jeg skal acceptere jeres livsstil.

Min indkaldelse til værnepligt betyder, at I beder om min tro på livet, mine drømme om en fri verden og mit håb.

Alt dette tilhører mig, og jeg vil aldrig give det til jer. Af disse grunde nægter jeg at udføre militærtjeneste, samt at tjene nogen stat.

Jeg har ikke i sinde at iværksætte nogen form for juridisk forsvar i en retssag anlagt imod mig på grund af mine idéer og manglende udførelse af værnepligt;

jeg beder alle mennesker, der lider under lignende forhold om solidaritet og ikkevoldelig aktion."

Langt fra Danmark
Yorulmaz situation ligger langt fra den trygge danske militærnægtertjeneste. Selv om man som dansk militærnægter ikke nødvendigvis er enig i alle hans holdninger, tjener det til inspiration at høre om hans motiver, idet han virkelig kæmper, for det han tror på.